Christoffers banke

Denne fortælling er forfattet af min far, Sigurd Nielsen, der blev født på Bøjden d. 19. november 1910.

Min far døde d. 6. april 1994. I hans sidste leveår helligede han sig i helt udstrakt grad skriveriet og meget af dette ligger nu i lokalhistorisk forening i Haarby eller i folkemindesamlingen på Nationalmuseet.

Udover at skrive af lyst, var der adskillige fortællinger, som han skrev på bestilling af Nationalmuseet, hvilket for ham var en stor anerkendelse.

Det uddrag, som jeg her bringer, er et af de, der fascinerer mig meget. Nok fordi jeg husker, at vi i min barndom, mindst én gang hvert forår, f.eks. en søndag eftermiddag, skulle gå hen over markerne og over på Strandby Mark og se rødtjørnen blomstre på Christoffers banke. Det var forbundet med lidt mystik. Rent faktisk var ”banken” blot et lidt højt beliggende og bredt hegn i et markskel, hvor der blandt andet stod en stor rødtjørn samt nogle æbletræer og andre buske, der vidnede om, at det ikke var et ganske almindeligt hegn. Først som voksen fik jeg hele historien og den sidste del af den gengives her med min fars ord og skrift:

Hvornaar Christoffers Far døde ved jeg ikke, men jeg mener at hans Mor døde omkring 1923-24. Christoffer fortsætter sin Gartnerivirksomhed paa Hjemmets 4 td. Land, det var ikke det store Udbytte, det gav, men Christoffer var nøjsom, og han fik for en Del Kosten, naar han var ude paa Handlen, og kunde træffe og komme til Spisetiderne ved Naboer og Bekendte, det var ligesom Døvheden var forsvunden, hvis han blev bøden paa Middagsmad, saa kunde han altid høre det og sige Ja Tak. Af Salgsafgrøder var det nærmest Peberrod, Porrer, Jordbær og lidt æbler vi kunde se Christoffer gaa med i Omegnen, han var som oftes iført lang Frakketøj, Bovlerhat, Strømperne uden paa Buksebenene og Træskostøvler og med en Vidjekurv under hver Arm.

Mærkeligt at Christoffer, der jo var næsten døv, i den tid han havde sin lille Plet Jord i vores Præstegaardsforpagtning, kunde gaa de 6-700 meter fra vores Jord og til Stien, der førte til hans Hjem, paa Banesporene, uden at blive kørt ned af Toget.

Christoffer var meget stærk, jeg husker dengang Præstegaardsforpagtningen hørte op, at Christoffer havde 10-12 halvstore Æbletræer, som han vilde have flyttet hjem paa sin egen jord og fik dem gravet op med Rod, for derefter at bære dem den lange Vej over paa Strandby Mark og faa dem plantet igen. Christoffer havde en Ko og en Kalv, jeg har aldrig set det, men man fortæller, at han havde afrettet Koen til at trække en mindre Plov og Harve naar Jorden skulde kultiveres.

I Efteraaret 1927 hen under Aften, mens Christoffer var paa Handlen, brændte det lille straatægte Bindingsværkshus med til grunden, en Dreng fra Nabolaget havde været oppe paa Loftet for at finde Æbler, og er uforsigtig med Tændstikker og det hele Hus er brændt ned paa et Øjeblik. Koen og Kalven bliver reddet, men ellers brænder hele det fattige Indbo.

Nu faar Christoffer ekstra Travlt med at faa ryddet Brandtomten, for Huset skal jo bygges op igen. Han faar sorteret det fra, der kan bruges igen af Sten og Tømmer, for derefter, naar Vejrliget er til det, at paabegynde Bygningen af et nyt Hus, det vil sige, der er ikke saa meget nyt i det, for Christoffer finder en del brugte Materialer rundt omkring ved Naboerne, blandt andet faar han tre brugte Vinduer med Glas i ved min Fader.

Christoffer og hans Dyr, der ved Branden er blevet Husvilde, faar om Vinteren Husly og Ophold ved Naboer og Venner paa Strandby Mark, Christoffer er, som jeg tidligere har skrevet, meget nøjsom, naar han bare havde en krog i en lun Kostald og et Par Tæpper er han godt tilfreds og kan nemt klare sig med det, og desuden har han nu sit Husbyggeri at tænke paa.

Foraaret kommer og Byggeriet skrider fremad, men det er ikke saa nemt, naar man baade skal være mester og Haandlanger og efterhaanden kommer der mange Folk, som vil se paa Byggeriet, og Christoffer faar Travlt med at udvikle alle sine Fantasier og Planer.

Omkring August er Huset færdigt til Indflytning, men der er foreløbig kun et Rum, som Christoffer, en Ko og en Kalv kan have til fælles Beboelsesrum.

Huset var tækket med Straa, jeg husker at Hanebjælkerne, der bestod af Forskallingsbrædder, stak ud gennem Taget, men det var vist paa Beregning, da det saa var nemmere at lave Stillads, naar Taget skulde syes fast.

Det var et ret højt Hus, saa det var fantastisk, at han alene mand, og med de redskaber han havde, kunde naa at faa bygget noget, der lignede et Hus.

Men Christoffer var glad for sit Hus og vist ogsaa selv lidt stolt af det.

Vinteren 1928-29 var meget streng med Frost og Sne. En Aften Christoffer kom Hjem fra Handelen var hans træskostøvler stive af Frost, saa han ikke kunde faa dem af, han vilde prøve at tø dem op ved at sætte Ild til en lille Tot Halm, men Ilden tog Overhaand, idet hele Gulvet var overstrøget med Halm, og Huset brændte ned til Grunden, men Christoffer og hans Dyr er igen blevet Husvilde og maa igen søge Hjælp ved Naboerne for at faa Husplads til sig og sine Dyr. Tidligt om Foraaret begyndte Christoffer at grave et Hul i Jorden, hvor han foreløbig vil have sig og sine Dyr installeret, han faar da ogsaa gravet et Hul paa 2×3 meter og ca. 1½ meter i Dybden, med Lægter, Sække og andet over, saa det er nogenlunde beboeligt om Sommeren.

For os andre at se, var det en kummerlig Tilværelse, Christoffer havde, men jeg tror ikke han spekulerede saa meget over det. Naar vi til Tider vilde over at se hvordan Christoffer arbejdede og maaske kunde komme i Snak med ham, hørte vi aldrig nogen Beklagelse over Tilværelsen. Derimod tror jeg nok, det var noget af det bedste for ham, naar han kunde komme til at Udvikle nogle af sine Fantasier og Fremtidsdrømme.

Christoffer havde en sjælden Evne til at prente Bogstaver, jeg ved ikke hvor han havde lært det, men jeg har set Navnetræk som Christoffer har prentet, og det vidner om stor Kunstenerisk Formaaen.

Christoffer vilde ikke lægge nogen til Byrde, jeg tror han havde det bedst, som han havde det, i vore Dage var han jo nok endt paa Alderdomshjem. Christoffer levede sine sidste Dage ved sin Søster Marie og Svoger paa Jordløse Mark.